Aarstiderne søger medarbejder til håndtering af nøgler på lager

Til vores terminal på Stamholmen, søger vi hurtigst muligt en medarbejder til en nyoprettet stilling.

Jobbet er en timelønnet deltidsstilling på 25-30 timer om ugen med mulighed for fuldtid. Aflønning sker efter overenskomst mellem GLS-A og 3F.

Arbejdsopgaverne vil primært være:

  • Håndtering af nøgler: plukke nøgler til ture, hænge nøgler på plads efter endt tur, kontrol af nøgler (kontrollere at alle nøgler kommer med hjem igen) mv.
  • Hjælp til sortering af flamingo.
  • Hjælp til foliering af paller.
  • Hjælp til mindre rengøringsopgaver ved travlhed.
  • Diverse ad hoc-opgaver på lageret.

 Vi søger dig som:

  • Kan indgå motiveret i arbejdsopgaverne og bevare arbejdsglæden i et ofte travlt arbejdsmiljø.
  • Både kan arbejde selvstændigt og sammen med andre.
  • Arbejder struktureret og systematisk.
  • Har truck-kort – det er en fordel, men ikke et krav.
  • Kan kommunikere på dansk i både skrift og tale og engelsk i tale.
  • Har flair for IT.

Du sætter en stor ære i grundighed, du følger op og tager fat.

Du kommer til at indgå i et team på 18 kollegaer, og fælles for os alle er, at vi ikke går af vejen for et godt grin – det skal være sjovt at gå på arbejde, og det er det på Stamholmen. Vi hjælper hinanden, på tværs af arbejdsopgaverne, hvis der er brug for det.

Vi har brug for en medarbejder der er fleksibel, så hvis vi har brug for hjælp til en opgave, der ikke står på listen, så kan du træde til.

Da det er en nyoprettet stilling, kan du delvist være med til at præge din arbejdstid. Det afhænger dog af nøglehåndteringen, da vi kører natten til søndag, mandag og onsdag. Så tøv ikke med at sende din ansøgning – måske kan vi få stillingen til at passe til det rigtige match.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Terminalleder Ali Yildiz på telefon 2527 3895 eller Driftsassistent Delilah Nielsen på telefon 2222 0725.

Ansøgningsfristen er d. 12.07.24 med opstart hurtigst muligt. Der vil løbende blive afholdt samtaler, så send din ansøgning med det samme. Aarstiderne opfordrer alle på tværs af etnicitet, køn, alder og religion til at søge job hos os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Delilah Nielsen Driftassistent 22 22 07 25
Jobområde: Distribution
Stillingstype: Deltid
Aarstiderne A/S
Barritskovvej 34
7150 Barrit
Aktieselskab - CVR: 12542976
Powered by Emply