Arbejdslokationer

I Aarstiderne er vi mere end 500 kollegaer, der arbejder sammen om alt fra produktudvikling, distribution og pakkeri til kommunikation, salg, forretningsanalyse, IT, kundeservice og meget mere. Vi har til huse på to gårde og flere forskellige lokationer både i Jylland og på Sjælland.

Barritskov

Gården Barritskov ligger ved Barrit mellem Vejle og Juelsminde og er hjemsted for Aarstidernes pakkeri, hvorfra vi hver uge sender titusindvis af økologiske måltidskasser ud til danske og svenske kunder. Desuden huser Barritskov en stor del af Aarstidernes supply chain- og IT-teams samt økonomi- og engrosafdelingen. I alt arbejder der mere end 200 medarbejdere på Barritskov.

Barritskovvej 34, 7150 Barrit

Krogerup Avlsgaard

I Humlebæk i Nordsjælland ligger det økologiske landbrug Krogerup Avlsgaard. Her findes Aarstidernes gårdbutik samt afdelingerne produktudvikling, kundeservice, salg og marketing, forretningsanalyse og HR. På Krogerup udvikles også måltidskassernes opskrifter og nye produkter. Gården er ligeledes hjemsted for kundeevents, fælleshaver og Kølsters bryggeri.

Krogerupvej 3, 3050 Humlebæk

Hedensted

I Hedensted finder du Aarstidernes lager for specialpak af dagligvarer og pakning af engrosvarer til B2B. Her arbejder ca. 40 medarbejdere på vores moderne pluk og pak lager, der er under kraftig udvikling i takt med, at begge områder vokser. Lageret ligger tæt på E45.

Lundagervej 1, 8722 Hedensted

Stamholmen

Med god strategisk placering i forhold til Aarstidernes kunder, ligger på Stamholmen Aarstidernes 7.000 m2 store distributionsterminal. Her koordineres Aarstidernes distribution i hele Danmark. På terminalen håndteres tusindvis af måltids-, firmafrugt- og dagligvarerkasser som fordeles og køres ud til hele Sjælland. Der arbejder i alt mere end 30 medarbejdere på Stamholmen.

Stamholmen 175, 2650 Avedøre

Randers

I Randers ligger Aarstidernes Varme Værksted. Her arbejder vores dygtige team af medarbejdere med at udvikle og producere fremtidens grønne fødevarer fremstillet af de bedste økologiske råvarer. Produktionen inkluderer færdigretter, stegte produkter, farser, spreads og convenienceprodukter i høj gastronomisk kvalitet. Hver uge indgår produkterne i vores måltidskasser og sælges både i vores online dagligvarebutik og til engros.

Kertemindevej 11, 8940 Randers SV 

Aarstidernes Venues

Vores Venues er mødesteder og består af en gårdbutik og et spiseri. Her får du lov til at arbejde med de bedste råvarer og skabe forretning med fremtidens mest innovative produkter, samtidig med at vi driver et grønt spiseri med god kaffe og et udvalg af Aarstidernes bedste signaturretter.

Aarstiderne A/S
Barritskovvej 34
7150 Barrit
Aktieselskab - CVR: 12542976