Har du lyst til at dykke ned i Aarstidernes økologiske univers og være med til at inspirere tusindvis af familier til at lave grønnere og mere bæredygtig mad?
Er du et systematisk menneske med passion for madopskrifter, innovation og skriftlig formidling?
Så er du måske vores nye praktikant i Opskriftsredaktionen.
Om praktikantstillingen:
Som praktikant i Aarstiderne bliver du en del af vores opskriftredaktion – et sted, hvor idéer, økologiske råvarer og formidling mødes. Hver uge udkommer vi med nye opskriftfoldere til over 40 forskellige måltids- og grøntkasser, der lander hos tusindvis af kunder, og som er med til at forme danskernes måde at spise grønt på.
Du bliver en aktiv del af arbejdet med at formidle og layoute opskrifter, der gør det nemt og inspirerende at lave mad fra bunden. Samtidig er du med til at udvikle indholdet og finde på nye initiativer, der kan styrke madglæden hos både nye og eksisterende kunder. Her får du mulighed for at bidrage med idéer på kreative workshops og være med til at føre dem ud i livet.
I tæt samarbejde med engagerede kolleger får du hands-on erfaring med hele processen: fra første idé og tekstudkast til færdig trykfil. Du bliver en del af en redaktion, hvor tempoet er højt, og hvor nysgerrighed, kvalitet og kærlighed til gode, økologiske råvarer altid er i centrum.
Din profil:
Om Aarstiderne
Siden 1999 har Aarstiderne leveret økologiske råvarer og måltider til danskerne. Vi arbejder hver dag for at give flere lyst til mere grønt med smag, sæson og økologi som fundament.
Praktisk info:
Interesseret?
Vi glæder os til at høre fra dig og få dit bidrag til Aarstidernes mission om at bringe økologi og fantastiske smagsoplevelser ind i danske hjem.
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Iben Rouw på tlf. 25 47 77 32 mellem kl. 8-9 på hverdage.
Ansøgningsfrist: 28. april 2026. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit cv allerede nu via formularen herunder.
Aarstiderne ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.