Vi søger erfaren frontend-udvikler til at bygge næste generation af aarstiderne.com (Vejle eller Humlebæk)

Vi er i gang med en super spændende opgave, hvor vi skal udvikle fremtidens digitale løsninger til Aarstiderne. Vi har brug for en fagligt dygtig kollega, som sætter pris på et godt samarbejde og bliver motiveret af at få tingene til at ske.

Du bliver en del af vores digitale udviklingsteam, som driver og udvikler alle Aarstidernes digitale platforme i Danmark og Sverige, der hver uge besøges af over 100.000 brugere. Vi arbejder både med web, mobile apps og interne systemer. 

Er det dig? Så kan du blive en del af et team med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.

Dine kollegaer bliver tre backend-udviklere, to frontend-udviklere og to UX-specialister fordelt mellem Sjælland og Jylland. Vi arbejder agilt i to-ugers-sprints og følger som udgangspunkt SCRUM-metoden i forhold til mødestrukturer og udviklingsflow.

Du kommer til at indgå i en tæt dialog med de andre front- og backend-udviklere om at sætte retningen for de nye web- og app-løsninger samt at vedligeholde vores eksisterende systemer. Du vil få stor indflydelse på, hvordan du løser dine opgaver, og rig mulighed for at udfordre de tekniske rammer. 

Hvor og hvordan arbejder vi?
Du kan enten arbejde på vores lokation på Krogerup ved Humlebæk eller på Barritskov ved Vejle/Juelsminde afhængigt af, hvor du selv bor. Der vil være mulighed for hjemmearbejde i et nærmere aftalt omfang. Vi sætter pris på at mødes ofte på kontorerne, så vi opbygger en tæt dialog og skaber et godt socialt og kollegialt samarbejde. 

Hvem er du?
Du brænder for at udvikle digitale løsninger, som skaber værdi for vores kunder og internt. Du tænker ud af boksen, når den bedste løsning skal findes, og udfordrer gerne de mange ønsker, som forretningen kommer med. 

Dine kvalifikationer

  • Erfaring med iOS og Android App-udvikling, f.eks. i Capacitor/Ionic/Angular eller React Native
  • Erfaring med full-stack frameworks som Remix, Next.js eller lignende
  • Erfaring med build og deploy af Apps til Apple App Store og Google Play via Android Studio og Xcode
  • Eventuelt erfaring med deploy af Apps via Capacitor Appflow eller lignende
  • Er vant til at arbejde med design-systemer, komponent-biblioteker og CSS-frameworks som MaterialUI og Tailwin

Lyder det som noget for dig?
Vil du vide mere om jobbet, så tag en snak med Philip Thestrup – CMO på tlf. 22 70 07 05.

Vi holder løbende jobsamtaler og bliver ved med at lede, til vi har fundet den rette person, så send os gerne en ansøgning hurtigst muligt.

Aarstiderne ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Ansættelsestidspunkt er efter aftale. Ansøg i formularen.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Philip Thestrup CMO +4522700705
Jobområde: IT
Stillingstype: Fuldtid
Aarstiderne A/S
Barritskovvej 34
7150 Barrit
Aktieselskab - CVR: 12542976
Powered by Emply