Vi søger flere medarbejdere til Outbound & Field Marketing

Det perfekte job til dig som har sabbatår, et højt drive samt et stærkt servicegen!

Hvad består jobbet af ?

Vi søger flere engagerede, energiske samt pligtopfyldende medarbejdere til Aarstidernes Outbound & Field Marketing Team (Krogerup Avlsgaard i Humlebæk).

Du bliver en del af et ungt og energisk team, hvor der på arbejdspladsen er fart over feltet, samtidig med, at der vil være fokus på din erhvervsmæssige udvikling. Du vil i teamet skulle varetage arbejdsopgaver på telefonen samt fysisk på messer og events, og du skal kunne arbejde 32,5 timer pr. uge i gennemsnit.

I Outbound arbejder vi telefonisk med salg, kommunikation samt kundeloyalitet, og dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af loyalitets- og salgskald. Du skal her genaktivere tidligere kunder ved at anvende relevante salgsteknikker samt rådgive kunderne i vores sortiment. Derudover skal du hjælpe med praktiske spørgsmål omkring betaling, bestilling og levering. 

I Field Marketing skaffer vi nye kunder til virksomheden gennem fysisk salg på messer, markeder og til events. Her skal du kunne anvende relevante salgsteknikker samt være top serviceminded.

Hvem søger vi ?

Vi søger dig som er et naturtalent til at snakke med nye mennesker og forskellige kundetyper. Du er udadvendt og finder det naturligt at tage kontakt til mennesker, som du ikke i forvejen har kendskab til. Du ønsker altid at yde den bedste service, samtidig med at du har flair for salg. Som person er du selvstændig og pligtopfyldende samt motiveret af at opnå dine mål. Du er åbensindet og har altid mod på nye udfordringer og arbejdsopgaver. Du er grundig og ambitiøs, møder til tiden samt løser dine arbejdsopgaver efter bedste evne.

Hvordan bliver jeg ansat ?

Du bedes først ansøge gennem vores hjemmeside samt besvare de 5 spørgsmål, hvorefter vi udvælger dem, som skal til samtale. Jobsamtalen vil finde sted på Krogerup Avlsgaard. 

Du gennemgår først et interview, hvor vi her taler mere om arbejdsopgaverne samt dine kompetencer og interesse i jobbet. Herefter gives der besked om, hvorvidt vi ønsker at tilbyde dig jobbet. I forbindelse med ansættelsen vil du få en grundig oplæring i jobbet samt i Aarstiderne og vores produkter. 
 
Ansættelsestidspunkt: Oplæringen (deltid) foregår i juni 2025 med opstart på 32,5 timer i august. da der er ferielukket i juli.
Ansøgningsfrist: d. 25. maj 2025 eller hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.

Aarstiderne ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Filippa Rouse Teamleder Outbound & Field Marketing
Jobområde: Kommunikation og Marketing
Stillingstype: Deltid
Aarstiderne A/S
Barritskovvej 34
7150 Barrit
Aktieselskab - CVR: 12542976
Powered by Emply