Pakkerimedarbejder (fuldtid) søges til vores lager i Hedensted
Vi har brug for flere gode timelønnede kollegaer til Aarstidernes lager og pakkeri i Hedensted, hvor vi plukker og pakker økologiske fødevarer af højeste kvalitet til vores engros- og dagligvarekunder.
Arbejdsopgaven
Arbejdet foregår på gulvet, hvor opgaverne primært vil være at plukke varer med håndscanner og pakke kundeordrer. Da vi arbejder med fødevarer, vil hovedparten af din arbejdsdag foregå i kølerumstemperaturer.
Det er et krav at du har truckcertifikat og er min. 18 år.
Arbejdstider
Du vil blive ansat på fuldtid med vagter både på hverdage og lørdage fordelt i tidsrummet mellem kl. 07:00-19:00.
Vi forventer, at du
- Har et godt overblik og kan arbejde struktureret og fokuseret
- Er samvittighedsfuld og har gode samarbejdsevner
- Er god til at tage ansvar og har mod på at agere lukkeansvarlig
- Har en god forståelse for systemer og IT
- Har truckcertifikat og er min. 18 år
Derudover er den en fordel, hvis du er vant til at arbejde med håndscanner, men hvis det ikke er tilfældet, oplærer vi dig i dette.
Vi kan til gengæld tilbyde dig et job på en dynamisk og rummelig arbejdsplads med godt samarbejde og en åben kultur. Vi arbejder dedikeret med opgaven, hastigheden er høj og arbejdsglæden ligeså. Vi aflønner efter overenskomsten ml. GLS-A og 3F.
Hvis du kan se dig selv som en del af Aarstiderne, kan du klikke her og skrive lidt mere om dig selv. Ansøgningerne behandles løbende, så så gerne hurtigst muligt. Ved spørgsmål venligst kontakt:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Teamleder, Dorte Guldberg Jensen på 2520 7904. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende, så vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt og senest d. 20. juli 2025.
Aarstiderne ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Ansættelsestidspunkt er efter aftale. Ansøg i formularen.